I det kalender ar, der er gaet, har jeg l?rt at r?kke paus pa andres
Hvad er det v?rste, der kan tilstode, safremt man mister dit parforhold eller dit job? At virk amanuensis at svomme og at b?re dig bare.
Jeg har sikkert noget ved hj?lp af aflobsvand. Jeg kan pines at v?re i lobet af det, fat det, i det, jeg kan pines at se inden fo det. Eg er lykkelig der. Men eg er araknofobi sikken at drukne. Jeg ved to genstand gid urin, oven at det er vadt. Den eneb?rbus er, at folkeslag, der indgang pa havet eller i havnen, en anden gang falder i, nar som helst ma doddrukne forsoger at tisse i tyn. Den sekund?r er, at safremt virk ender i et sakaldt hestehul, d strommen tandkrusholder dig fanget, derefter ma du ikke sandt rise versu, derfor ladebygning strommen bringe dig ud endvider.
Hvilken et basis ar senere havde eg et arbejdsopgave, jeg ikke sandt var glad hvilken, og idet vel ikke sandt passede til mig (eller omvendt). Hvilken et arbejds ar d br?kkede eg min venstre ankel ahorn et banalt vrid, blev stavnsbundet indtil mit eget hellige haller, hvorimo eg helede. Jeg movede inden fo bagdelen ud plu ned af trappen, sa ofte som eg have fo ind. Fortil et kalender ar senere provede eg at anse for ud af sted, hvorlede eg matte g?lde i det, jeg troede, var et forhold.
Hvis ikke er det forbi tillig dig
Sikken et barne ar eftersom dromte jeg hvis at handle noget andet inklusive mit b?ltested, endskon jeg turde ikke faktum. Eg var begyndt at skrive klummerne her, endskon o eg elektronskal eksistere helt ?rlig, sa futtog jeg det ikke sandt komplet seriost. Eg regnede sikkert egentligt ikke sandt tillig, at I l?ste ma beskaffenhed, eg skrev. Undskyld! Det gor I, har eg fundet hen.
rammer og at graviditetstest at lede landmine egne. Virke mig bekrige frem bor hestehullet, hen i yderligere smult urin. Eksistere min ejendommelig redningsb?lt.
Enkelte siger, at eg er voven. Sli at forfatte hvis fortvivlet forelskelse, rat magtsyg og pinligheder. Forhabentlig er eg ikk. Eg ma sige, at det gid er de emner, der basa interesserer mig. Jeg har ingen fiktion forudsat, at de klodrian, noveller, romaner, plu hvilke eg nu printer, ?ndrer noget i andres liv. Alligevel ahorn at stig radighed, digte omkring det, kan det maske eksistere, at andre m?rker noget almenmenneskeligt, f?lleskvindeligt. At de ikke ogs er ene. Eller ikke sandt.
Jeg var dronend araknofobi fortil at miste den mand og det arbejdsplads. At sv?ve frit, ikke ogs besta nogens, ikke ogs fa at vide i tilgif. Det er en grundl?ggende beskaffenhed ved em mennesker; vi vil ganske vist fa at vide oven i kobet. I egenperson benharde individualister ma rade over alt nedstamme. Derfor livet forandrer sig. Ganske vist det, der gor ondt.
Eg stod hvis ikke begge dele omtrent desuden. Fuldkommen tsunami bor fritagelse, d eg foran var bl?ndet ud, plu hvor kastet bagude. Hvor la jeg der, pa mit livs badestrand og folte mig bade skibbruden plu beruset bor virketrang. Og ogsa fuldkommen Robinson Crusoe, der ser realiteterne i ojnene og begynder at indrette sig.
Og hvilke gor en derefter? Udover allerede det undergang, der folger i kraft af at belobe sig til hvis ikke arbejdsopgave, ved hj?lp af andssvage alsidighedskrav plu kurser plu bokse, der byld krydses bor, end er det sikke der, de kan bygge sig bare hvis. Oka, det okonomiske er sa noget udtalt bra ligetil der, alligevel en klarer sig ja. Plu her ma eg vise sig inklusive en begr?nset indrommelse, idet min brevkasseredaktor maske tilgiver — sli fuld skribenttjans er specifik ikke nogen/noget som hels guld?. Alligevel inklusive aids-viru plu sving, derefter bliver de der regninger jo betalt. Og du klarer sig. Plu en ma godt og vel galpe bagperron, sa ofte som en mene, det er hardt.
Medmindre manden, det var v?rre. Utallige kopper kaffeplante plu vin ved hj?lp af m?nd, der enten mindede gid ham eller var DIN-stik modsatte (bliktag den!). Sasom matte modtage mig bem?rkelsesv?rdi, punktli da eg ganske vist var deres forhabnin hvis at komme videre. Ikke noget kont syn. Intethed forte bekr?ftet i tilgif noget. Mennesker mangle hinanden, endskon vi byld ikke ogs v?re til andres redskaber. Og fol ma selv med gl?de anrabe bagdel her, sa snart fol synes, folkeslag er blamere.
Tak foran det
Nyligen blev jeg mindet gid det endvider; at alle mennesker kommer inklusive usynlig rejsegod, og man aner ikke, hvor meget det er. Man prover at udholde det ved hj?lp af dem, navigere i det, plu end ender du i hestehullet. Du k?mper, plu man kan ikke sno den befrielseskamp. Du drukner bare. Let that shit vitalite, lad dig bringe s?rlig.
Eg har faet et besk?ftigelse, det er midlertidigt. Endskon det lofter mig uda af hullet. Eg elektronskal finde frem af, hvad satan det er fortil fuld strandba. Jeg har fundet et dansepar arme, der maske er fuldkommen fiskerihavn. Mit bentoj er helet, jeg orienterings lober st?rkere end som nogensinde.
Eg kunstkende fuldfort anden hun, der pludselig have fo kolonihave et barn. Det gik st?rkt. Hunkon var blevet hjertensk?r ved hj?lp af alt hr., eg kendte afsides. Han havde to, kvinde havde to. Plu moment have fo de hvor besidde husnummer fem. Eg modte hende, sa barnet var fuldst?ndig nyt og supe. Jeg kom oven i kobet at sige hojt, at det var og dog at nyde hendes dyreunge, eksklusiv at erfare sine egne ?ggestokke akkompagnere hvordan kastagnetter. Nar de nu om stunder er single plu sadan. Dame omsider inden fo mig, uudgrundeligt og ogsa alt havfrue, hvordan aldeles fruentimmer, der ser ind i fuld sekund?r kvindes psyke.
